4.1.1 Førerens vigtigste opgaver

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene.

2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet.

4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses.

2) Føreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker, og dermed skærpe interessen for de enkelt heder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.

3) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.

4) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.

4.1.5 Teleudstyrs (teknologibaseret distraktion) indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt teleudstyr eller kommunikationsapparater, som fx mobiltelefon, smartwatchs, tablets, GPS’er.

2) Anvendelsen af teleudstyr (fx samtale eller sms) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges.

3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt.

4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden, så føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis.

5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen.

6) Føreren kan desuden forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem.

4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

4) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i opbevaringsrum, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx infotainmentsystem, GPS og smartphones. Udstyret bør betjenes af en passager, eller når bilen holder stille.

5) Køretøjets informationsskærm(e) kan aflede førerens opmærksomhed, især hvis der hele tiden kommer nye informationer på skærme. Dette kan forhindres ved at begrænse mængden af informationer, der vises eller ved lukke ned for skærmen.

6) Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende.

7) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt.

4.1.7 Lovbestemmelser om uopmærksomhed og distraktion  

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 

1) Anvendes håndholdt teleudstyr, såsom mobiltelefon og smartwatch m.m., under kørslen, kan det straffes med bøde og 1 klip i kørekortet. 

2) Bliver man så uopmærksom eller distraheret, at man ikke kan køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, kan det straffes med en bøde og en frakendelse af førerretten.

4.2 Syn og bevægelse  

4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt.

4) Ved kørsel gennem vejsving uden midterlinje letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinje, lader man blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre.

5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre.

4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed

4.3.1 Bedømmelse af afstand

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er.

2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet (det forhold at vejkanter mv. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten).

3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede, fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i usigtbart vejr, bl.a. fordi perspektivlinjerne udviskes.

4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, kørebanestriber mv.).

2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører i et køretøj med lavt støjniveau eller god affjedring.

3) Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed).

4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er.

2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er mere end 200 m væk.

4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred

4.4.1 Alkohol

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.

2) Hvis man kører i et køretøj til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Alkoholkoncentrationen kan måles både i blodet og i udåndingsluften. Der er derfor fastsat grænser for både indholdet af alkohol i blodet og i udåndingsluften.  

4) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille (svarende til over 0,25 mg pr. liter udåndings luft), straffes man for spirituskørsel. 

5) Er promillen over 0,2 for førstegangserhververe til kategori B, straffes man for spirituskørsel, hvis det sker inden for de første 3 år, og kørslen sker i almindelig bil. 

6) Hvis man ikke kan køre på en betryggende måde, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.

7) Er promillen over 0,50 og højst 2,00, straffes man første gang med en stor bøde. Ved højere promiller idømmes man en fængselsstraf. 

8) Er promillen over 0,50 og højst 1,20, frakendes man første gang førerretten betinget. 

9) Førstegangserhververe af kørekort vil få et kørselsforbud, hvor der ellers ville blive udløst en betinget fra kendelse. 

10) Ved en promille over 1,20 frakendes man første gang normalt førerretten ubetinget i 3 år.

11) Ved spirituskørsel vil der ofte også kunne ske konfiskation af køretøjet. Er promillen over 2,00 skal køretøjet som udgangspunkt konfiskeres. Køretøjet kan i nogle tilfælde konfiskeres, selvom køretøjet ikke er ejet af føreren. 

12) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

13) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel

14) Det er forbudt at overlade et køretøj til en person, der har drukket så meget alkohol, at den pågældende ikke er i stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

15) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en fører.

4.4.2 Narkotika

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at føre et køretøj og forøger risikoen for trafikulykker.

2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Det er ulovligt at føre et køretøj eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.

4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til sanktionen for at køre med en alkoholpromille på 1,21). 

6) For kørsel med THC (hash) i blodet, er der fastsat særskilte sanktioner, som afhænger af mængden af THC i blodet. Ved kørsel med THC i blodet over bagatelgrænsen straffes man første gang med bøde og derudover et klip i kørekort, betinget eller ubetinget frakendelse i 3 år. Sanktionen bliver strengere, jo større THC-indhold i blodet.

7) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer, herunder THC (hash), i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Der vil også kunne være grundlag for konfiskation af køretøjet. 

8) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, hvis man ønsker at generhverve sin førerret.

9) Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der på grund af indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende ikke er i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

10) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver, spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge.

4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Man må ikke føre et køretøj eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler.

2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende.

3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol.

4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, og man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.

5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal der for alvorligt overveje at lade køretøjet stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, hvis man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser).

6) Mange trafikanter er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.

7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel eller svært beruset). Man straffes og frakendes førerretten på samme måde som ved spirituskørsel. Der vil også kunne være grundlag for konfiskation af køretøjet. 

8) Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.

4.5 Andre trafikanters adfærd

4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

Gående børn

1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.

2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske

pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber.

3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab.

4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner.

5) Mindre skolebørn (6-10-års-alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal).

6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden på trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser.

7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.

8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.

Cyklende børn

9) Selvom de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15-års-alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6-års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.

10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende.

11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse.

12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med.

13) Selv større skolebørn (i 10-15-årsalderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.

Unge motorkørende

14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.

15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter for holdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk.

16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer.

17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter.

18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.

Ældre

19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsomt.

20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen.

21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særligt sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over.

22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for.

23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer

4.6 Bedømmelse af andre trafikanter

4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn:

1) Andre trafikanters alder, der bl.a. kan fremgå af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.).

2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod.

3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon, smartphone e.l.

4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed.

5) Andre trafikanter, der har alvorlige synsproblemer og gør opmærksom på dette med en hvid stok og/eller med færdselsmærket for blinde og svagsynede (»Manden med den hvide stok«). Færdselsmærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt i trafikken, så der vises særligt hensyn over for disse.

4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning.

2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede køretøjer langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok.

3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage.

4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving.

5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering.

6) Førerne af små motoriserede køretøjers (fx elløbehjul og segways) manglende rutine, som medfører uforudsete handlinger eller risiko for pludselig væltning under den almindelige kørsel. Der er desuden en tendens til at undervurdere de små motoriserede køretøjers hastighed, som derfor kræver en særlig opmærksomhed. Køretøjerne er desuden ofte lydløse og deres lygter og reflekser sidder lavt, hvilket gør at de er nemme at overse i trafikken.

4.7 Egne holdninger og egen adfærd

4.7.1 Holdninger

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken.

2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde.

3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning.

4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab).

5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører.

6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv.

7) Man skal være forstående over for, at andre, især ældre, trafikanter udviser forsigtighed i trafikken.

8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder.

9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger.

10) Man skal altid være forudseende og risikobevidst.

4.7.3 Egne kørselskompetencer

Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold om egne kørselskompetencer:

1) Personlige faktorer såsom selvkontrol, men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsfor hold og bilen som førerens identitet, har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken.

2) Hvis man befinder sig i en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende, medfører dette, at risikoen for ulykker forøges.

3) Evnen til at forudse og analysere risici og de deraf følgende konsekvenser er vigtig. Dette kan minimererisikoen for ulykker og dermed skabe større færdselssikkerhed. Fx kan konsekvensen blive alvorlig, hvis man kører med for lille sikkerhedsafstand til forankørende.

4) Manglende rutine, tendens til natteblindhed mv. er eksempler på forhold, der kræver særlige forholdsregler.

5) Eget eller især lånt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Fx viden om belæsningens betydning for bilens køreegenskaber 

6) Før kørsel i et ukendt køretøj skal føreren gøre sig bekendt med køretøjets udstyr herunder afrimning af dug på ruder og anvendelse af vinduesviskere og vaskere.

4.7.4 Risikoblindhed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Når man har opnået nogen kørselserfaring, kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen.

2) Risikoblindhed viser sig ved følgende:

a) hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår,

b) man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op,

c) som fører foretager man sig ting i køretøjet, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den nødvendige opmærksomhed rettet mod kørslen,

d) man overser andre risici, fx at man er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt,

Vend tilbage til bedømmelses skema