Tips til at bestå køreprøven

​Før man går op til den praktiske prøve, skal man have bestået den teoretiske prøve.

Til den praktiske prøve skal medbringes:

  • Din ansøgning om Kørekort

  • Lektionsplan ( Din kørelærer har normalt disse ting ved alm. kørekort)


  • Pas eller dåbs-, fødsels- eller navneattest - ikke kun sygesikringsbevis! id-kort for unge kan bruges, er du i tvivl, kontakt Grøn Køreskole.

evt. tidligere udstedte kørekort, f.eks. Traktorkørekort eller knallertkørekort skal medbringes

  • Husk også at tage det, som du har lånt med (Teoribog), hvis du ikke allerede har afleveret det. Har du hjulpet Grøn Køreskole med markedsføring, kan det kun modregnes i ekstra kørelektioner. Afregning skal som udgangspunkt være afsluttet inden køreprøven.


  • Evt. Opholdstilladelse

Eventuel opholdstilladelse skal medbringes.

  • Dit Kørekort ved kontrollerende køreprøve

Det inddrages, hvis du ikke består!

Til køreprøven har vi her samlet en forløbsliste over, hvad der ofte sker.

På køreprøvedagen kører vi minimum 1 x 45 min. før prøven. Her kører vi den værste nervøsitet af, finpudser de sidste par småting og gennemgår sikkerhedsmæssige kontrolspørgsmål på skolevognen. lygter, dæk, bremser, rat osv.


  • Vi mødes ved aftalt sted og tid - husk dit godkendt id, Kørelærer har dine papir- ellers tag med

  • Den praktiske prøve gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af dig, i en godkendt skolevogn, som Grøn køreskole stiller til rådighed.

  • Kørelærer eller dennes repræsentant kan med elevens og den prøvesagkyndiges tilladelse overvære prøven fra bilens bagsæde.

  • ​Prøven har normalt en varighed på 30-35 minutter, men kan om nødvendigt forlænges.

  • Køreprøver starter normalt med kontrolspørgsmål om lovkrav til bilen du skal kunne kontrollere. Køreskolen har lavet en køreprøveplan.

  • Er du uheldig kan køreprøven også afbrydes før tid, hvis din kørefærdighed er meget ringe, eller du ikke kan svare på spørgsmål.

  • Under prøven anses eleven som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser.

Inden du kommer ud at køre med den prøvesagkyndige, skal du uden brug af værktøj vise:

Færdighed i kontrol af bilens lovpligtige udstyr.

Under kontrollen skal du med egne ord forklare de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr og evt. tegn på fejl eller mangler, som er under lovkravene.

Se denne film.

Nyttige tips til køreprøven hos Grøn Køreskole

​Inden køreprøven skal du være så klar som det er muligt. Odense er en stor by. Og du skal kunne det hele for at kunne bestå. Så din betjening af bilen skal være god. Jeg kan godt anbefale at tage nogle ekstra opfriskende køretimer, især hvis betjeningen af skolevognen halter, det er vigtigst alt du selv tro på at du kan bestå og har en chance, lyt til din kørelærers vurdering og evaluering de ved hvad der skal til.

Du skal kunne huske dine orienteringer faktisk hver gang og ved hver manøvrer for at kunne bestå.

til en køreprøve kommer du rundt i Odense, måske på omfartsvej ring 3, motorvej, de forskellige ”måske forvirrende” steder, hvor de prøvesagkyndige gerne vil tjekke dine kørefærdigheder. Store rundkørseler, små højrevigepligt, dobbeltrettet cykelsti, højresving, venstresving, indkørsel forbudt, osv. Det er vigtigt at du hele tiden har fuld kontrol over din hastighed.

​Assens: Grøn Køreskole har også mange års erfaring med køreprøver i Assens by. Tros sin mindre størrelse skal byen ikke undervurderes, der er stor afveksling mellem små gader og store veje, og trafikken der kan driller med mhs. til vurdering af hastighed og afstand, der er også en del steder med dårlig oversigtforhold, og de små gader kan give udfordringer i forskellige mødesituationer. Der kan til tider være meget trafik med især gående og cyklister på kryds og tværs.


Nervøs?

De fleste er nervøse inden køreprøven, tænk på, at du heldigvis kan aflægge en ny køreprøve kort efter. (dog mod ekstra betaling) Du får god vejledning forud for køreprøven af den sagkyndige, og du har som udgangspunkt kørekort, når du påbegynder køreprøven. Der skal heller ikke køres helt perfekt, mindre fejl tillades. Det er ikke hensigten, at du skal dumpe.

En god Start

Lær bilens teknik fuldstændigt at kende. Det er det første du bliver spurgt om til køreprøven, og det første indtryk den sagkyndige får af dig. Det styrker desuden din selvtillid, at kunne svare med det samme og korrekt.

Dit fremsyn!

Se langt frem! Det letter den fortsatte kørsel betydeligt, når du er fremsynet. Alt for ofte kommer fodgængerfelter, parkerede køretøjer, flettepligter, forankørende lastbiler, igangsættende busser osv. til at forårsage køreprøvens negative udfald.

Vognbaner og lyskryds.

Bliv i højre vognbane, så du undgår unødig kørsel i 2. vognbane. Du bør dog omgående placere dig i den mest hensigtsmæssige vognbane, når du får anvisninger fra den sagkyndige. Selvfølgelig efter korrekt orientering og blinklys. Hold øje med svingbaner. Ved dobbelte svingbaner er det afgørende, at du starter og slutter i samme vognbane.

Ved fremkørsel mod lyskryds. Husk at stoppe for gult lys! Medmindre du allerede er ude i krydset eller der kommer en bil tæt bagfra.

Find også de relevante pærer i lyssignalet - specielt ved svingning. Der kunne jo være en svingpil eller sågar et repetitions signal.

Husk at stoppe det rigtige sted, hvis der kommer fodgængere eller cyklister. Er det ikke tydeligt hvor du skal placere dig ved et venstresving, så lad være med at køre helt ud til midten.

Få styr på din hastighed!

Se hvilken vej du køre på, din køreprøve forgår som regel i byområde. Men hold øje med tavler. Du skal udnytte og overholde alle hastighedsgrænserne. Men det er ikke sikkert at de aktuelle færdselsforhold tillader lovlig høj fart. f.eks.

​Parkerede biler på smalle veje, møde af modkørende. Tæt trafik osv. Aldrig kør hurtigere, end du har den fulde kontrol med bilen.

Du får anvisningerne til højre eller venstre af den sagkyndige i meget god tid. Udnyt dette, så du opnår korrekt orientering, blinklys, placering, gearvalg samt at få sænket farten inden du svinger, og dermed kan nå at få et godt overblik over situationen. Husk nu at brug din bremse hvis det går for hurtigt.

Undgå langsom opstart, brug din speeder så snart du har styr på dit koblingspunkt og kom op i det rigtige gear. Først derefter kan du slappe lidt af, mens du bruger dit fremsyn (-:

Venstre-højre?

Om du drejer til venstre eller højre er umiddelbart ikke afgørende for køreprøvens udfald, men det letter den sagkyndiges bedømmelse, hvis du følger anvisningerne. Skriv eventuelt et tydeligt v og h på bagsiden af hhv. venstre og højre hånd, samt bekræft, at du har opfattet den sagkyndiges anvisning.

De 3 S´er!

Spejle, skulder og signal. Husk det i nævnte rækkefølge! Manglende orientering og signalgivning ved igangsætning, flettepligt, vognbaneskift, svingning i kryds og manøvre, er meget ofte årsag til, at køreprøven ikke bestås.

Hvor skal vi hen du?

Hvis du ikke får anvisninger fra den sagkyndige, skal du stadig følge enhver anden anvisning for færdslen. Vær fx. opmærksom på, om du må fortsætte lige ud i kryds, samt ensretning og herunder korrekt placering på kørebanen.

Har den lille vej udstyr eller ej?

Når du kører i en 30 zone uden mærkninger på kørebanen, vil du ofte være i et område med højrevigepligter. Jo mindre udstyr, jo større er chancen for højrevigepligter. Husk at markere dem tydeligt ved orientering til både højre og venstre, samt ved at flytte foden til bremsen.

Et lille råd mere !

Fortæl ikke til alle omkring dig at du skal til køreprøve.​

Det letter presset på dig selv, når du ikke skal tænke på andres forventninger. Overrask dem i stedet når du har bestået.

Føler du et meget stort pres, så del det i en hemmelighed med en, der står dig nær.

God tur :-)

Med venlig hilsen

Hr. Kørelærer

Leander Kokspang

Grøn Køreskole​