Formål: Undervisningen i modul 1 skal give køreeleven en grundlæggende trafikal forståelse for køretøjers manøvreegenskaber, betydningen af vejforhold og menneskelige faktorers indvirken på færdselssikkerheden. Eleven skal desuden opnå kendskab til de vigtigste lovbestemmelser om køreundervisning og grundregler for færdsel. Undervisningen skal desuden gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om føreres køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter
Formål Undervisningen i modul 2 skal forberede eleven på den praktiske køreundervisning. Køreeleven skal være bekendt med bilens betjeningsudstyr og skal kunne opdage fejl ved bilen, som har sikkerhedsmæssig betydning for færdselssikkerheden og køretøjets manøvreegenskaber og have kendskab til risikoforhold ved vejene. Eleven skal gennemføre undervisning på lukket øvelsesplads og opnå færdighed i at beherske bilen ved lave hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel.
Formål: Undervisningen i modul 3 skal give eleven færdighed i, på en sikker, hensynsfuld og energi- og miljørigtig måde, at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler i et let/mindre trafikeret område under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.
Formål: Undervisningen i modul 4 skal give eleven færdighed i, på en sikker, hensynsfuld og energi- og miljørigtig måde, at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler i tæt trafik ved flere vejtyper under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer. Formålet med undervisningen er desuden at give eleven en sådan viden om særlige risikoforhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd. Eleven skal desuden opnå viden om betingelserne for at lade sig indstille til køreprøve og få udstedt kørekort samt gøres bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort.
Formål: Undervisningen i modul 5 skal styrke elevens mulighed for selvstændigt at planlægge og tilrettelægge sin kørsel med henblik på udvikle sine kompetencer indenfor risikoforståelse, egne begrænsninger og energi- og miljørigtig kørsel. Eleven skal desuden gennemføre undervisning på køreteknisk anlæg og opnå en sådan viden om grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.