6. GRUNDREGLER FOR FÆRDSEL
6. GRUNDREGLER FOR FÆRDSEL
6.1.1 Færdselslovens gyldighed
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passa ger, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller pri vate.
2) Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter.
6.1.2 Anvisninger for færdslen
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler.
2) Gul vejafmærkning bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv.
3) Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. Anvisninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af:
4) Politiets anvisninger/tegn for færdslen.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:
5) »Indkørsel forbudt« (C 19).
6) »Kørsel i begge retninger forbudt« (C 21).
7) »Ensrettet færdsel« (E 19).
8) »Motorkøretøj, traktor, motorredskab og stor knallert forbudt« (C 22,1).
9) »Undertavlerne« (U 4-6), der angiver, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsarter
og tilstødende vej.
10) »Kørsel med farligt gods forbudt« (C 23,3).
11) »Miljøzonetavle« (E 68,9), angiver at der gælder særlige miljøkrav til køretøjer, der kører i området.
12) »Ophør af miljøzonetavle« (E 69,9), angiver ophør af miljøzone.
Eleven skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
13) Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler.
14) Variable færdselstavler kan være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller, hvorved udseendet kan være anderledes. Visse advarselstavler, forbudstavler og oplysningstavler kan anvendes som variable færdselstavler.
15) Midlertidige færdselstavler opbygges af den aktuelle hovedtavle og evt. undertavle sat på en gul baggrundsplade med sort kant. Visse advarselstavler og oplysningstavler kan anvendes som midlertidige færdselstavler.
6.1.3 Kørekortkategorier og førerret
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
Kørekortkategori B giver ret til at føre følgende køretøjer: 1) Personbil og varebil på ikke over 3.500 kg tilladt totalvægt. Personbilen må højst være indrettet til befor dring af 8 personer foruden føreren.
2) Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
3) Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på over 750 kg, hvis bilen og påhængskøretøjet tilsammen ikke overstiger 3.500 kg tilladt totalvægt.
4) 3-hjulet motorcykel, 3-hjulet bil, ATV, traktor, motorredskab samt lille og stor knallert. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: Kørekortkategori B giver ret til at føre følgende køretøj, dog kun i Danmark:
5) Bil indrettet til transport af gods og som bruger alternative brændstoffer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 4.250 kg. Overstiger bilens tilladte totalvægt 3.500 kg, må overskridelsen alene skyldes den ekstra vægt, der følger af fremdriftssystemet, og bilen må kun føres, hvis føreren har haft kørekort til ka tegori B (almindelig bil) i mindst 2 år og forudsat, at bilens lasteevne ikke er forøget. Tilkobling af påhængs køretøj er ikke tilladt. Der gælder særlige regler for takograf og køre- og hviletidsbestemmelser for denne type køretøj. Dette skal føres efter færdselsreglerne, der er gældende for kørsel med lastbil.
6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen
6.2.1 Grundregler for færdslen
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
2) Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
3) Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.
6.2.3 Signalgivning
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Når det er nødvendigt at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne.
2) I lygtetændingstiden skal der anvendes lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhæn gende.
3) Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt.
6.2.4 Tegngivning
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse og forhold:
1) Før igangsætning fra kørebanekant, før vending og før svingning skal der gives tegn med blinklys.
2) Før vognbaneskift skal man på motorveje altid give tegn. Det samme gælder ved anden ikke ubetydelig ændring af bilens placering til siden, herunder ved til- og frakørsel på motorvej. På andre veje skal man give tegn, når det er påkrævet, for at vejlede den øvrige færdsel.
3) Før fremkørsel mod rundkørsel, der skal forlades af første sidevej, gives tegn til højre. Skal rundkørsel forlades ad sidste sidevej, kan der eventuelt gives tegn til venstre. Når en rundkørsel skal forlades efter før ste sidevej, påbegyndes tegngivning til højre ud for midten af sidevejen før den udkørsel, man ønsker at be nytte.
4) Ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden gives tegn med stoplys, når det er påkrævet til vej ledning for andre.
5) Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare skal havariblink anvendes på motorvej. På andre veje uden for tættere bebygget område kan havariblink anvendes.
6) Tegn skal gives i god tid før den påtænkte manøvre på en tydeligt synlig og utvetydig måde.
7) Al tegngivning skal ophøre, når en manøvre er afsluttet.
6.2.5 Brug af lys
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
1) Ved kørsel i lygtetændingstiden (fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlig sigtbarhed eller lysforhold) skal anven des mindst nærlys.
2) Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal anvendes nærlys. I stedet for nærlys kan anvendes særligt kørelys eller tågeforlys.
6.2.6 Fri passage mv. for bestemte trafikarter
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og red ningsberedskabets kolonner, ligtog og andre sluttede optog.
2) Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for køretøjer, der er under udrykning.
3) Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for redningsarbejdet. Eleven skal have kend skab til følgende forhold:
4) Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med vejsidesyn og kontrol af køretøjer i øvrigt, anvende røde op mærksomhedslygter. Anvendelse af opmærksomhedslygten giver ikke adgang til overtrædelse af færdselslo ven, hverken af den der anvender den eller andre trafikanter.
5) Der kan anvendes grøn opmærksomhedslygte i forbindelse med frivillige organisationers og ordningers livreddende opgaver. Kørsel med grøn opmærksomhedslygte må kun foretages i personbiler og varebiler, som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Anvendelse af opmærksomhedslygten giver ikke adgang til overtrædelse af færdselsloven, hverken af den der anvender den eller andre trafikanter.
6.2.7 Personer og gods mv.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
1) Fører og passagerer skal anvende sikkerhedssele, når en sådan er til rådighed. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.
2) Børn under 135 cm skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsud styr, tilpasset barnets højde og vægt. Børn under 3 år må ikke befordres, hvis der ikke er monteret godkendt sikkerhedsudstyr i bilen. Der gælder visse undtagelser for brug af sikkerhedsudstyr til børn.
3) Børn må ikke befordres i bil i en bagudvendende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret.
4) Der må ikke befordres flere passagerer, end der er siddepladser med tilhørende sikkerhedsseler. Visse ældre køretøjer (fx nogle veterankøretøjer) skal dog ikke være forsynet med sikkerhedsseler.
5) Det er førerens ansvar, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele eller andet godkendt sikker hedsudstyr.
6) Indstillingen af nakkestøtten skal være afpasset af den enkelte bruger.
7) Føreren af motorcykel, bil på tre hjul, bil på fire hjul (hvis masse i køreklar stand ikke overstiger 450 kg til personbefordring og 600 kg til godstransport), og knallert og enhver passager, der fyldt 15 år, skal under kør sel anvende fastspændt styrthjelm.
8) En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen.
9) Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.
10) Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
11) Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unø digt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen.
12) Gods skal sikres mod fremadskridning ved opbremsning.
13) Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tungeste placeres nederst og så langt fremme som muligt.
14) I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og re flekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen.
15) Hvis bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade (godkendt), der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetæn dingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen.
16) Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervsmæssig trans port, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad.
17) Transport af farligt gods skal gennemføres efter særlige regler.
18) Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen.
19) Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter et køretøj, og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende.
20) Til en bil må kobles højst et påhængskøretøj og kun hvis bilen er godkendt hertil.
6.2.8 Motorstop og slæbning mv.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man sna rest muligt flytte køretøjet væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. Hvis køretøjet er til fare eller ulempe for færdslen, skal man straks opsætte en godkendt advarselstrekant mindst 50 m før bilen på almindelige veje og mindst 100 m før køretøjet på motorveje. Som supplement til advarselstrekanten kan anvendes havariblink.
2) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorveje samt veje uden for tæt tere bebygget område kan (på motorveje skal) havariblink anvendes for at henlede andre trafikanters op mærksomhed på faren.
3) Brug af havariblink i andre tilfælde er forbudt.
4) Ved motorstop eller lignende på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor skal man, så godt man kan, advare lokoføreren om faren.
5) Det er tilladt at bruge bilen til at slæbe en havareret bil, traktor eller motorredskab på bestemte betingel ser. Slæbningen skal ske ved hjælp af et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende og således at afstan den mellem køretøjerne højst er 4 m. Er afstanden over 2 m, skal tovet tydeligt afmærkes. Det slæbte køre tøj skal føres af en person, der har kørekort til køretøjet. Hastigheden må højst være 30 km/t.
6) Slæbning er forbudt, hvis det slæbte køretøjs bremser eller styreapparat ikke er i forskriftsmæssig stand, og man må da overlade slæbningen til et godkendt bjærgningskøretøj eller lignende. Slæbning på motorvej må kun udføres med godkendt bjærgningskøretøj. Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
7) Ved havari på motorveje bør køretøjet så vidt muligt forlades på mest hensigtsmæssig måde. Fører og passagerer bør iføre sig refleksvest og tage ophold uden for kørebanen, gerne bag autoværn.
6.2.9 Færdselsulykke
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og andre forhold:
8) Ved alvorlig personskade foretages opkald til alarmcentralen, hvor det oplyses, hvor ulykken er sket, om der er specielle farer (fx brandfare, fastklemte, farligt gods), hvor mange der er kommet til skade, om de er i livsfare (fx uden åndedræt, uden hjerteslag eller store blødninger), samt hvorfra der ringes.
9) Ulykkesstedet afmærkes, så efterfølgende trafikanter ikke påkører forulykkede køretøjer, tilskadekomne personer, tilskuere mv., og om nødvendigt standses trafikken eller ledes udenom.
10) Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.
11) Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken.
12) Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.
13) Er der sket skade på en andens ejendom eller ting, skal den, der har forvoldt skaden, underrette skadelidte eller politiet herom.
6.2.10 Forsikringspligt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
1) Ejeren af et motordrevet køretøj eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring.
6.2.11 Overladelse af køretøj til andre
1) Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort til dette.