7.5 Vending og baglænskørsel
7.5 Vending og baglænskørsel
7.5.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vending og baglænskørsel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
Vending
1) Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til bilens styreegenskaber (vendediameter).
2) Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).
3) Fejlbedømmelse af forfra- og bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.
4) Ukritisk forventning om, at der ved grønt pilsignal er frit. Baglænskørsel
5) Vanskeliggjort orientering på grund af kørestillingen.
6) Fokus alene på manøvren, hvorved andre trafikanter og genstande overses.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vending og baglænskørsel: Kørebanestriber
7) Spærrelinje (Q 44), der ikke må overskrides ved vending.
8) Spærreflade (Q 45), der ikke må overskrides ved vending. Færdselstavler
9) »Vending forbudt« (C 12). 10) »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending.
7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal før vending og baglænskørsel sikre sig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre.
2) Man skal altid give tegn med blinklyset før vending.
3) Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.