Grøn Køreskole er dedikeret til at hjælpe dig med at vurdere din parathed til den teoretiske prøve og til at evaluere dine præstation efter endt prøve. I denne teoriundervisningsplan finder du detaljerede beskrivelser om de ting du kan blive spurgt ind til. 

Vi har struktureret teoriundervisningensplan, så det er let at finde og forstå.  Har du f.eks. i [spørgsmål 15] [1.fejl] Kik i punkt [6.2 Sikker og uhindert afvikling af færdsel]

Meld gerne tilbage med punkt du mødte og som gav dig fejl. f.eks. 7.5.5 punkt 5) 2) Man skal altid give tegn med blinklyset før vending. og jeg vil makere med rødt tekst. det hjælpe andre. med alt huske deres fejl. og det kan også gøre min undervisning bedre når jeg ved hvilken spørgmål man kan få.

God læselyst og held og lykke med din køreuddannelse!

Med venlig hilsen

Hr. Kørelærer 

Leander Kokspang

Grøn Køreskole

1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER

1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter

1.1.2 Instrumenter og kontrollys

Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys:

1) Speedometer, evt. omdrejningstæller og temperaturmåler.

2) Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser, ESC, motorlampe og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet.

1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr

1.2.1 Førerens og ejerens ansvar

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparat (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav. (Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig).

3) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer.

1.2.2 Styreapparat

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Styreapparatet skal være således indrettet, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt.

2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

3) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet:

7) Tung eller vanskelig styring kan skyldes manglende væske på servobeholderen, slidt eller knækket drivrem til servostyringen eller fejl i det elektriske servostyringssystem.

8) Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser.

9) Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsentligt ratslør.

1.2.3 Bremser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

2) Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bremserne:

9) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej tyder på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt kan godt trænge ind i bremserne under fx bilvask, men forsvinder efter en kortvarig bremsning.

10) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger.

11) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt.

12) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej er tegn på fejl.

13) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul er tegn på fejl.

14) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

15) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, eller hvis bremsningen er ujævn, eller bilen under bremsningen trækker til siden.

16) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

17) ESC-systemet er forsynet med en kontrollampe. Hvis denne lyser konstant, kan der være fejl i ESC-systemet, og bilfabrikantens anvisninger skal følges.

1.2.4 Lygter, reflekser og horn

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser.

2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

a) to lygter med fjernlys,

b) to lygter med asymmetrisk nærlys,

c) to lygter med positionslys,

d) to lygter med baglys,

e) tre lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med to stoplygter),

f) mindst én nummerpladelygte,

g) to blinklygter foran og bag på bilen samt én på hver side af bilen og

h) to røde godkendte og mærkede bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede).

3) Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses på mindst 300 m᾽s afstand uden at blænde.

4) Alle lygter og reflekser skal være hele, rene og ubeskadigede.

5) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.

6) Pærer skal være korrekt monteret.

7) Baglygternes lys skal være rødt.

8) Biler, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider.

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn:

19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

21) Hornet skal have en klar, konstant tone.

1.2.5 Motor og udstødningssystem mv.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem:

5) Utætheder i udstødningssystemet eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder, trænger ind i bilen.

6) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren beskadiges.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved motor og udstødningssystem mv.:

8) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding og er tegn på fejl.

9) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet.

10) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørslen forøges, tyder på fejl i kobling.

11) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling.

12) Langsom bevægelse af bilen i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt i bund, tyder på fejl i koblingen.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

13) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer

1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre.

2) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid.

3) Køremåden har stor betydning for energiforbruget.

4) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes automatisk i forbindelse med standsning (fx ved rødt lys mv.).

5) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.).

6) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsæn-dringer.

7) Ved hastighedsnedsættelse kan energiforbruget reduceres ved at slippe speederen helt og så vidt muligt undgå at koble ud.

8) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget.

9) Ved at accelerere kvikt med speederen ca. halvt nedtrådt og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at skifte fra fx 2. til 4. eller fra 3. til 5. gear. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget.

10) Kørsel med unødig vægt i bilen forøger energiforbruget.

11) Brug bilens eventuelle instrument til aflæsning af energiforbrug.

12) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget.

13) Ved kørsel med tagboks eller lignende stiger energiforbruget.

14) Ved kørsel med tændt aircondition eller klimaanlæg og andet elforbrugende udstyr stiger energifor-bruget.

15) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik i almindelighed kan give 5-10 % besparel-se af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25 % besparelse.

16) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds skal det forudses, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald skal man tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.

17) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture.

Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

21) Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang.

22) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig, skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt.

23) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid.

1.2.7 Bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.

2) Personbil med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og varebil med tilladt totalvægt på højst 3.000 kg skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul, bortset fra nødreservehjul.

3) Dæk opdeles i typer afhængigt af:

a) opbygning:

i) radialdæk

ii) diagonaldæk.

b) anvendelseskategori:

i) almindeligt dæk (uden »M+S«-mærkning)

ii) terræn- og vinterdæk (med »M+S«-mærkning)

iii) dæk til midlertidigt brug (nødreservehjul).

4) Dækkets oppumpningstryk skal være i overensstemmelse med det af køretøjsfabrikanten foreskrevne.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved de bærende dele:

10) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl.

11) Unormal tendens til over- eller understyring af bilen - dvs. at bilen drejer i en skarpere hhv. blødere bue, end hvad der skulle svare til ratdrejningen eller øget følsomhed for sidevind tyder på forkert dæktryk.

12) Knirkende lyde under kørslen kan tyde på fejl i hjulophæng, herunder fjedre eller støddæmpere.

13) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpe-re.

14) Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng kan være tegn på fejl.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

15) Ujævnt/skævt slid på dæk kan være tegn på forskellige fejl ved køretøjet. Disse fejl skal umiddelbart afhjælpes.

16) Forkert dæktryk kan vise sig ved ujævnt/skævt slid på dæk, skævtrækning under let opbremsning eller unormal over- og understyring og skal umiddelbart afhjælpes.

1.2.9 Særligt udstyr

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Bilen skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser.

2) Sikkerhedsselerne skal være uden beskadigelser.

3) Bilens påbudte nakkestøtter må ikke fjernes, hvis siddepladsen benyttes. Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser.

4) Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side.

5) Spejlene skal være rene og ubeskadigede.

6) Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden i situatio-ner, hvor man har pligt til at sætte den op. (Se afsnit 6.2.8).

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr:

7) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker.

1.3.1 Registreringsattest

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) For at en bil kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest.

2) Af registreringsattest fremgår bilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den.

3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.

4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af SKAT udstedt genpart, medbringes.

5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier.

3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER

3.1 Generelt om manøvreegenskaber

3.1.2 Styreegenskaber

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold:

2) Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul.

3) Køretøjer med størst vægt på baghjulene er som regel meget styrevillige (overstyringstendens) og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.

4) Køretøjer med størst vægt på forhjulene er mindre styrevillige (understyringstendens) og mindre sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile.

5) Ved belæsning af køretøjet kan disse tendenser forstærkes.

3.1.3 Førerens orienteringsvilkår

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold:

5) Anvendelse af briller eller uhensigtsmæssig hovedbeklædning, der væsentlig begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig.

3.2.1 Person- og varebiler

Person- og varebilers fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling.

5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

Orienteringsvilkår i person- og varebiler

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

12) Andre bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

13) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt.

3.2.2 Lastbiler, herunder busser

Lastbilers fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

3) Belæssede lastbilers ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane.

4) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling.

5) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på.

Lastbilers styreegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

9) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind.

10) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil.

Orienteringsvilkår i lastbiler

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

16) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

17) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigts-mæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2.

3.2.3 Biler med påhængskøretøj

Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

6) Slingretendens hos biler med stort påhængskøretøj, fx ved overhaling.

7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling.

8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler.

3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber

Traktorers fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors udkørsel fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje.

5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt.

6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme.

Traktorers styreegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

9) Traktorers mindre stabile styring, fx ved møde i skarpe sving.

10) Slingretendens og risiko for udskridning hos traktorer med påhængskøretøj som hos biler med påhængskøretøj.

11) Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos store biler med påhængskøretøj.

Orienteringsvilkår i traktorer

12) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt.

13) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

14) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj.

15) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

Andre forhold ved traktorer

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

19) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde.

20) Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling.

21) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling.

3.2.5 Motorcykler

Motorcyklers fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist.

5) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motor-cykler sammenlignet med knallerter kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve.

6) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem.

7) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognba-ne før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

8) Motorcyklistens forsigtige kørsel i glat eller fedtet føre.

Motorcyklers styreegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

11) Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving.

12) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind.

Orienteringsvilkår på motorcykler

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

18) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved kryds-ning.

19) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist.

20) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal.

21) Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker.

Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

27) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds.

Motorcykel med påhængskøretøj

Passager på motorcykel

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

30) En bagsædepassager, som undlader at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen.

3.2.6 Knallerter

Knallerters fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler.

8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører.

9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en knallertkører.

Knallerters styreegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallert-kører op ad bakke.

15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører.

16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler.

3.2.7 Cykler

Cyklers fartegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist.

5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en cyklist.

6) El-cyklers høje tophastighed, trods førerens normale siddestilling.

Cyklers styreegenskaber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

11) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke.

12) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører.

13) Cyklers store sidevindsfølsomhed.

Orienteringsvilkår på cykel

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motor-cyklisters og knallertkøreres.

4. TRAFIKANTADFÆRD

4.1 Opfattelse og reaktion

4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene.

2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet.

4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses.

2) Føreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker, og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik.

3) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.

4) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.

4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon.

2) Anvendelsen af mobiltelefon (fx samtale eller sms) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges.

3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt.

4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden, således at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis.

5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen.

6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem.

4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

4) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager, eller når bilen holder stille.

5) Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende.

6) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder op-mærksomheden væsentligt.

4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt.

4) Ved kørsel gennem vejsving uden midterlinje letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinje, lader man blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre.

5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre.

4.3.1 Bedømmelse af afstand

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er.

2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet (det forhold at vejkanter mv. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten).

3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede, fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i usigtbart vejr, bl.a. fordi perspektivlinjerne udviskes.

4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, kørebanestriber mv.).

2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører i en bil med lavt støjniveau eller god affjedring.

3) Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed).

4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er.

2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er mere end 200 m væk.

4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred

4.4.1 Alkohol

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.

2) Hvis man kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel.

4) Hvis man ikke kan køre på en betryggende måde, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.

5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man desuden fængselsstraf og bilen kan blive konfiskeret.

6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten motorcykel (kategori A1, A2 eller A) eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud.

7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

8) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel

9) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre bilen på betryggende måde.

10) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en bilist.

4.4.2 Narkotika

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker.

2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Det er ulovligt at køre bil eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.

4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21).

6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

7) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer.

8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.

9) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge.

4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Man må ikke køre bil eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler.

2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende.

3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol.

4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, og man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.

5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser).

6) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.

7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel.

8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.

4.5 Andre trafikanters adfærd

4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

Gående børn

1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.

2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber.

3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab.

4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner.

5) Mindre skolebørn (6-10-års-alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal).

6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden på trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser.

7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.

8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.

Cyklende børn

9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15-års-alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6-års-alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.

10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende.

11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse.

12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med.

13) Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.

Unge motorkørende

14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.

15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter for-holdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk.

16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer.

17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter.

18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensynta-gen og forståelse.

Ældre

19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsomt.

20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen.

21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særligt sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over.

22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for.

23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer.

4.6 Bedømmelse af andre trafikanter

4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn:

1) Andre trafikanters alder, der bl.a. kan fremgå af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.).

2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod.

3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon, smartphone e.l.

4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesret-ning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed.

5) Andre trafikanter, der har alvorlige synsproblemer og gør opmærksom på dette med en hvid stok og/eller med færdselsmærket for blinde og svagsynede (»Manden med den hvide stok«). Færdselsmærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt i trafikken, således at der vises særligt hensyn over for disse.

4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning.

2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede køretøjer langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok.

3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage.

4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving.

5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering.

6) Førerne af små motoriserede køretøjers (fx el-løbehjul og segways) manglende rutine, som medfører uforudsete handlinger eller risiko for pludselig væltning under den almindelige kørsel. Der er desuden en tendens til at undervurdere de små motoriserede køretøjers hastighed, som derfor kræver en særlig opmærksomhed. Køretøjerne er desuden ofte lydløse og deres lygter og reflekser sidder lavt, hvilket gør at de er nemme at overse i trafikken.

4.7 Egne holdninger og egen adfærd

4.7.1 Holdninger

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken.

2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde.

3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning.

4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende sted-kendskab).

5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører.

6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv.

7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken.

8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder.

9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger.

10) Man skal altid være forudseende og risikobevidst.

4.7.3 Egne kørselskompetencer

Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold om egne kørselskompetencer:

1) Personlige faktorer såsom selvkontrol, men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørs-forhold og bilen som førerens identitet, har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken.

2) Hvis man befinder sig i en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende, medfører dette, at risikoen for ulykker forøges.

3) Evnen til at forudse og analysere risici og de deraf følgende konsekvenser er vigtig. Dette kan minimere risikoen for ulykker og dermed skabe større færdselssikkerhed. Fx kan konsekvensen blive alvorlig, såfremt man kører med for lille sikkerhedsafstand til forankørende.

4) Manglende rutine, tendens til natteblindhed mv. er eksempler på forhold, der kræver særlige forholds-regler.

5) Eget eller især lånt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Fx viden om belæsningens betydning for bilens køreegenskaber eller ventilationsanlæggets betydning for førerens udsyn.

4.7.4 Risikoblindhed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Når man har opnået nogen kørselserfaring, kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen.

2) Risikoblindhed viser sig ved følgende:

a) Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.

b) Man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.

c) Som fører foretager man sig ting i bilen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.

d) Man overser andre risici, fx at man er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt.

5. VEJFORHOLD

5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning

5.1.2 Benyttelse af vejene

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Man må som bilist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maksimalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl.

2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte.

5.2 Risikoforhold ved vejene

5.2.2 Vejens omgivelser

Tættere bebygget område

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning.

Særlig risiko uden for tættere bebygget område

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed:

9) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet.

10) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening.

11) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald.

5.2.3 Vejens udstyr eller standard

Fortov og cykelsti

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

9) Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke.

Fodgængerfelter, gangbro mv.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

14) Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående.

15) Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående.

Kørebanestriber

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

18) Veje uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds.

Kørebanens bredde

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

23) Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler.

Kørebanebelægningens art og tilstand

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

27) Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet.

28) Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning.

29) Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre.

30) Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op.

31) Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning.

32) En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild.

33) Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat.

34) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.

35) Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.

36) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal speeder, kobling, bremse og rat betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

5.2.6 Vejens type eller klasse

Eleven skal kunne angive betydningen af vejafmærkning for følgende vejtyper:

1) Motorvej.

2) Motortrafikvej.

3) Hovedvej.

4) Områder med fartdæmpning.

5) Gågade.

6) Cykelgade.

7) Opholds- og legeområde.

8) Tunnel.

6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL

6.1 Anvisninger for færdslen

6.1.1 Færdselslovens gyldighed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.

2) Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter.

6.1.2 Anvisninger for kørslen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler.

2) Gul vejafmærkning bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv.

3) Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. An-visninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af politiets anvisninger/tegn for færdslen.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

4) »Indkørsel forbudt« (C 19).

5) »Kørsel i begge retninger forbudt« (C 21).

BEK nr 757 af 29/05/2020 60

6) »Ensrettet færdsel« (E 19).

7) »Motorkøretøj, traktor, motorredskab og stor knallert forbudt« (C 22,1).

8) »Undertavlerne« (U 4-6), der angiver, at hovedtavlen kun gælder for henholdsvis bestemte færdselsar-ter og tilstødende vej.

9) »Kørsel med farligt gods forbudt« (C 23,3).

Eleven skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

10) Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler.

11) Variable færdselstavler kan være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller, hvorved udseendet kan være anderledes. Visse advarselstavler, forbudstavler og oplysningstavler kan anvendes som variable færdselstavler.

12) Midlertidige færdselstavler opbygges af den aktuelle hovedtavle og evt. undertavle sat på en gul baggrundsplade med sort kant. Visse advarselstavler og oplysningstavler kan anvendes som midlertidige færdselstavler.

Eleven skal kunne genkende og angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

13) Færdselstavler kan være angivet på orienteringstavler.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven kunne genkende betydningen af de anvisninger, som fremgår af afsnit 6.1.2, herunder kunne efterleve betydningen af disse.

6.1.3 Kørekortkategorier og førerret

Eleven skal kunne angive indholdet af, at kørekortkategori B giver ret til at føre følgende køretøjer:

1) Personbil og varebil på ikke over 3.500 kg tilladt totalvægt. Personbilen må højst være indrettet til befordring af 8 personer foruden føreren.

2) Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

3) Bil med tilkoblet påhængskøretøj med tilladt totalvægt på over 750 kg, såfremt bilen og påhængskøre-tøjet tilsammen ikke overstiger 3.500 kg tilladt totalvægt.

4) 3-hjulet motorcykel, 3-hjulet bil, ATV, traktor, motorredskab samt lille og stor knallert.

6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen

6.2.1 Grundregler for færdslen

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.

2) Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

3) Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.

6.2.3 Signalgivning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Når det er nødvendigt at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne.

2) I lygtetændingstiden skal der anvendes lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er overhæn-gende.

3) Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt.

6.2.4 Tegngivning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse og forhold:

1) Før igangsætning fra kørebanekant, før vending og før svingning skal der gives tegn med blinklys.

2) Før vognbaneskift skal man på motorveje altid give tegn. Det samme gælder ved anden ikke ubetydelig ændring af bilens placering til siden, herunder ved til- og frakørsel på motorvej. På andre veje skal man give tegn, når det er påkrævet, for at vejlede den øvrige færdsel.

3) Før fremkørsel mod rundkørsel, der skal forlades af første sidevej, gives tegn til højre. Skal rundkørsel forlades ad sidste sidevej, kan der eventuelt gives tegn til venstre. Når en rundkørsel skal forlades efter første sidevej, påbegyndes tegngivning til højre ud for midten af sidevejen før den udkørsel, man ønsker at benytte.

4) Ved standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden gives tegn med stoplys.

5) Ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare skal havariblink anvendes på motorvej. På andre veje uden for tættere bebygget område kan havariblink anvendes.

6) Tegn skal gives i god tid før den påtænkte manøvre på en tydeligt synlig og utvetydig måde.

7) Al tegngivning skal ophøre, når en manøvre er afsluttet.

6.2.5 Brug af lys

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal anvendes nærlys. I stedet for nærlys kan anvendes særligt kørelys eller tågeforlys.

2) Ved kørsel i lygtetændingstiden (fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlig sigtbarhed eller lysforhold) skal anvendes mindst nærlys.

6.2.6 Fri passage for bestemte trafikarter

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og redningsberedskabets kolonner, ligtog og andre sluttede optog.

2) Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for køretøjer, der er under udrykning.

3) Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for redningsarbejdet.

6.2.7 Personer og gods mv.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen.

2) Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.

3) Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.

4) Fører og passagerer skal anvende sikkerhedssele, når en sådan er til rådighed. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.

5) Børn fra 3-6 år kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt.

6) Børn under 3 år og under 135 cm skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt. Dette gælder dog ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Det gælder heller ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser med sikkerhedsseler er optaget af andre børn under 3 år med tilpasset sikkerhedsudstyr. Børn under 3 år skal anvende siddeplads forsynet med sikkerhedssele (i kombination med tilpasset sikkerhedsudstyr) frem for andre. Der må ikke befordres flere passagerer, end der er siddepladser med tilhørende sikkerhedsseler.

7) Nye biler skal være forsynet med advarselsmærkning mod bagudvendende barnestol ved sæder, bortset fra førersædet, hvor der er monteret airbag, medmindre pågældende airbag automatisk træder ud af funktion, når bagudvendende barnestol monteres.

8) Det er førerens ansvar, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr.

9) Indstillingen af nakkestøtten skal være afpasset af den enkelte bruger.

10) Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen.

11) Gods skal sikres mod fremadskridning ved opbremsning.

12) Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tungeste placeres nederst og så langt fremme som muligt.

13) I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og reflekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen.

14) Såfremt bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade (godkendt), der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetændingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen.

15) Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervs-mæssig transport, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad.

16) Transport af farligt gods skal gennemføres efter særlige regler.

17) Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjer-nes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen.

18) Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en bil, og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende.

19) Til en bil må kobles højst et påhængskøretøj og kun såfremt bilen er godkendt hertil.

6.2.8 Motorstop og slæbning mv.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man snarest muligt flytte bilen væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. Hvis bilen er til fare eller ulempe for færdslen, skal man straks opsætte en godkendt advarselstrekant mindst 50 m før bilen på almindelige veje og mindst 100 m før bilen på motorveje. Som supplement til advarselstrekanten kan anvendes havariblink.

2) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorveje samt veje uden for tættere bebygget område kan (på motorveje skal) havariblink anvendes for at henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren.

3) Brug af havariblink i andre tilfælde er forbudt.

4) Ved motorstop eller lignende på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor skal man, så godt man kan, advare lokoføreren om faren.

5) Det er tilladt at bruge bilen til at slæbe en havareret bil, traktor eller motorredskab på bestemte betingelser. Slæbningen skal ske ved hjælp af et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende og således at afstanden mellem køretøjerne højst er 4 m. Er afstanden over 2 m, skal tovet tydeligt afmærkes. Det slæbte køretøj skal føres af en person, der har kørekort til køretøjet. Hastigheden må højst være 30 km/t.

6) Slæbning er forbudt, hvis det slæbte køretøjs bremser eller styreapparat ikke er i forskriftsmæssig stand, og man må da overlade slæbningen til et godkendt bjærgningskøretøj eller lignende. Slæbning på motorvej må kun udføres med godkendt bjærgningskøretøj.

6.2.9 Færdselsulykke

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og andre forhold:

7) Ved alvorlig personskade foretages opkald til alarmcentralen, hvor det oplyses, hvor ulykken er sket, om der er specielle farer (fx brandfare, fastklemte, farligt gods), hvor mange der er kommet til skade, om de er i livsfare (fx uden åndedræt, uden hjerteslag eller store blødninger), samt hvorfra der ringes.

8) Ulykkesstedet afmærkes, så efterfølgende trafikanter ikke påkører forulykkede køretøjer, tilskadekom-ne personer, tilskuere mv., og om nødvendigt standses trafikken eller ledes udenom.

9) Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.

10) Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken.

11) Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.

12) Er der sket skade på en andens ejendom eller ting, skal den, der har forvoldt skaden, underrette skadelidte eller politiet herom.

6.2.10 Forsikringspligt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Ejeren af et motordrevet køretøj eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring.

6.2.11 Overladelse af køretøj til andre

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort til denne.

7. MANØVRER PÅ VEJ

7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant

7.1.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og standsning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler.

2) Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.

3) Nedsat vejgreb.

7.1.5 Lovbestemmelser og forhold

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Man skal altid give tegn ved igangsætning fra vejkant.

2) Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil bilen står stille.

3) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.

4) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.

7.2 Placering under ligeudkørsel

7.2.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel:

Kørebanestriber

1) »Ubrudt kantlinje« (Q 46) begrænser den del af kørebanen, som skal bruges af biler, motorcykler og store knallerter, og som man kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen. Ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (fx en busbane, cykelsti eller lignende).

2) »Punkteret kantlinje« (Q 47), som anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linjen, hvis det i øvrigt er lovligt (fx ved vognbaneskift).

3) »Bred kantlinje« (Q 46-47) angiver, at der uden for linjen er plads til cyklister og fodgængere, mens smal kantlinje angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som bilerne.

4) »Vognbanelinje« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner.

5) »Varslingslinje« (Q 42) angiver, at man skal være særlig forsigtig ved overskridelse af linjen på grund af dårlig oversigt, eller fordi man snart vil møde en spærrelinje.

6) »Spærrelinje« (Q 44), som man ikke må overskride, heller ikke ved vending eller ind- og udkørsel, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj).

7) »Spærreflade« (Q 45), som man ikke må køre eller standse på. Spærrefladen skal passeres til den side, hvor skraveringen peger fremad.

Færdselstavler

8) »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen til den side, pilen peger.

9) »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til hvilken side man vil køre forbi tavlen.

10) »Krybespor« (E 37) angiver, at man skal køre ind på krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end den anførte hastighed.

Helleanlæg mv.

11) Heller, færdselsfyr eller lignende skal man køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærk-ning, eller vejen er ensrettet.

7.3 Hastighed under ligeudkørsel

7.3.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).

2) Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb.

3) Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt.

4) Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb (grusvej, brosten).

5) Hastighedsdæmpende bump.

6) Hindringer forude i egen vognbane (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere).

7) Vejrforhold, der nedsætter udsynet (blænding fra solen, nedbør, tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre).

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed:

Kørebanestriber mv.

8) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.

9) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.

Færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser

10) »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højest tilladte hastighed på strækningen fra tavlen. Tavlen kan være en variabel, elektronisk tavle.

11) »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56).

12) »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.

13) »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2).

14) »Ophør af mindste hastighed« (D 56).

15) »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.

16) »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.

17) »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle.

18) »Anbefalet hastighed ophører« (E 40).

Færdselstavler vedrørende kørebanens overflade

19) »Glat vej« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx »Glat i vådt føre« (UA 31).

20) »Ujævn vej« (A 37) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.

21) »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag.

22) »Farlig rabat« (A 35). Årsagen kan angives på undertavle, fx »Blød rabat« eller »Høj kant«.

23) »Bump« (A 36) angiver hastighedsdæmpende bump forude.

24) »Område med fartdæmpning« (E 53).

25) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).

Færdselstavler mv. vedrørende vejens forløb

26) »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis farlige højresving og farlige venstresving samt flere farlige sving.

27) »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving kan gennemkøres.

28) »Kantafmærkningspæle« (N 41), »kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (O 41-O 42) forstærker markeringen af fx vejsving.

29) »Stejl nedkørsel« (A 46,1).

30) »Stejl stigning« (A 46,2).

31) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

Færdselstavler mv. vedrørende jernbaneoverkørsler

32) »Anden fare« (A 99) med undertavle »Spor« angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig.

33) »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72), eventuelt med undertavle »Se efter tog« (UA 72) eller »Forvarsling for stop« (UB 11,1), advarer om jernbaneoverkørsel forude.

34) »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.

35) »Stop« (B 13) angiver, at kørende skal stoppe før passage af jernbanespor.

36) »Varsling af elektrificeret bane« (UA 73).

37) »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel (tredeling).

38) »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.

39) »Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel« (Z 72,2) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinje eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen.

Færdselstavler mv. vedrørende andre farer

40) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.

41) »Lyssignal« (A 19) anvendes fx, hvor signalet vanskeligt kan erkendes.

42) »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldne sten på kørebanen.

43) »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå bilen ud af kurs især ved højere hastigheder.

44) »Anden fare« (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle.

45) »Fodgængerfelt« (E 17) anbringes ved selve fodgængerfeltet.

46) »Oplukkelig bro« (A 91).

47) »Havnekaj« (A 92).

7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Uden for tættere bebygget område (bortset fra motorveje) må man normalt højst køre 80 km/t.

2) Ved kørsel med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må man højst køre 80 km/t.

3) Bil og påhængskøretøj kan dog med en særlig godkendelse blive tempo 100 godkendt, hvilket tillader 80 km/t på landevej/motortrafikvej og 100 km/t på motorvej.

7.4 Vognbaneskift og sammenfletning

7.4.3 Orienteringsfærdigheder

Vognbaneskift

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vognbaneskift og reagere hensigts-mæssigt over for dem:

1) Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler.

2) Bagvedkørende eller forankørende, der netop er ved at skifte vognbane.

3) Bagvedkørende tæt på i den vognbane, man vil skifte til.

Sammenfletning

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved sammenfletning og reagere hen-sigtsmæssigt over for dem:

7) Kørende skråt bagude til højre eller venstre skjult i blinde vinkler.

8) Tegn på, at kørende skråt bagude til højre eller venstre ikke overholder deres flettepligt.

9) For kort afstand til andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vognbaneskift og sammenfletning:

Kørebanestriber mv.

13) »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod.

14) »Vognbanelinjer« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for vognbaneskift. Dvs. at man kun må skifte vognbane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe.

15) Vognbanelinjer afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for sammenfletning. Dvs. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i vognbanen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i vognbanen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved fx at ændre hastigheden og derved skaffe plads (gensidig hensyntagen).

Færdselstavler

16) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

17) »Vognbaneforløb« (E 16) angiver vognbanens forløb og færdselsretning. E 16,1 angiver ved reduk-tion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om sammenfletning. E 16,2 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om vognbaneskift.

18) »Krybespor« (E 37). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre af-mærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning.

19) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende.

7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal give tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre.

7.5 Vending og baglænskørsel

7.5.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vending og baglænskørsel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

Vending

1) Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til bilens styreegenskaber (vendediameter).

2) Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).

3) Fejlbedømmelse af forfra- og bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.

4) Ukritisk forventning om, at der ved grønt pilsignal er frit.

Baglænskørsel

5) Vanskeliggjort orientering på grund af kørestillingen.

6) Fokus alene på manøvren, hvorved andre trafikanter og genstande overses.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vending og baglænskørsel:

Kørebanestriber

7) Spærrelinje (Q 44), der ikke må overskrides ved vending.

8) Spærreflade (Q 45), der ikke må overskrides ved vending.

Færdselstavler

9) »Vending forbudt« (C 12).

10) »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending.

7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal før vending og baglænskørsel sikre sig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre.

2) Man skal altid give tegn med blinklyset før vending.

3) Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.

7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

7.6.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel forbi holdende mv. og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj mv.

2) Tegn på igangsætning af holdende køretøj (personer i holdende bil, synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist).

3) Tegn på at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter i øvrigt træder eller kører ud på kørebanen (bildøre, der er ved at blive åbnet, bus standset ved holdeplads, cyklist eller knallertkører, der vil krydse kørebanen, fødder synlige under bil).

4) Børn ved vejen.

5) Heste, herunder ryttere, dyr eller kreaturer på vejen.

6) Vejarbejde.

7) Gående på vej ud i et fodgængerfelt.

8) Skolepatrulje.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med kørsel forbi holdende mv.:

Kørebanestriber

9) »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er beregnet til gåendes krydsning.

Færdselstavler mv.

10) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.

11) »Cyklister« (A 21) advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den.

12) »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.

13) »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt.

14) »Dyrevildt« (A 26).

15) »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt, og at kørebanen ofte kan være glat eller fedtet.

16) »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen.

17) »Fodgængerfelt« (E 17) opsættes umiddelbart ved fodgængerfeltet.

Afmærkning af skolebus

18) »Skolebørnsskilt med gule blinklygter« anbringes foran og bagpå køretøjer, der anvendes som skole-bus eller lignende til transport af børn til og fra skole. Tændte blinklygter advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen.

7.7 Møde

7.7.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Hindringer forude i egen kørebanehalvdel.

2) Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre).

3) Vejforhold, fx bakker, hvor oversigtsforholdene kan gøre det svært at vurdere modkørendes placering.

4) Færdselsforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden, hvor den bageste vil overhale, bil svinger ud fra parkerings-plads i venstre side).

5) Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (fx store og tunge køretøjer, motorcykler samt køretøjer med påhængskøretøj).

6) Vejrforhold (sidevind), der kan bevirke, at man dels selv og dels mødende kan blive presset ud af kurs.

7) Møde med store vogntog, der kan fremkalde vindturbulens, som kan presse mødende ud af kurs og herved øge risikoen for især »bløde« trafikanter.

8) Modkørendes uopmærksomhed, der bevirker, at de kommer over vejens midte.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med møde:

Kørebanestriber

9) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. Ved reversible vognbaner anvendes varslingslinjer som dobbeltlinje.

10) »Spærrelinje« (Q 44), som ikke må overskrides, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller ulovligt standset eller parkeret køretøj).

Færdselstavler

11) »Modkørende færdsel« (A 18).

12) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

13) »Fri bredde« (UA 43). Undertavle, der angiver den fri bredde på indsnævrede strækninger.

14) »Hold tilbage for modkørende« (B 18).

15) »Modkørende skal holde tilbage« (B 19).

16) »Vognbredde« (C 41).

Signaler

17) »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt. En gul, blinken-de diagonal pil angiver, at man snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal man skifte vognbane. Er dette ikke muligt, skal man standse.

7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) På en vej med tre vognbaner må man ikke køre i vognbanen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet.

7.8 Kørsel foran eller efter andre

7.8.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning (vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen mv.).

2) Færdselsforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning (parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn mv.).

3) Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre mv.).

4) Særlige forhold ved foran- eller bagvedkørende (stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører, køretøjer under udrykning mv.).

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel foran eller efter andre:

Færdselstavler

5) »Kø« (A 20) angiver særlig risiko for kødannelse.

Vejafmærkning

6) Sikkerhedssymbol (V 60) anvendes til at vise den anbefalede sikkerhedsafstand. Den anbefalede minimale sikkerhedsafstand er til stede, når der er to symboler til køretøjet foran.

7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende:

1) Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, fx biler med påhængskøretøj, skal holde så stor afstand til forankørende uden for tættere bebygget område, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind imellem.

2) Under kørsel med lav hastighed eller med et særligt bredt køretøj (fx bil med påhængskøretøj) på en smal eller bugtet vej skal man være særlig opmærksom på bagvedkørende og lette overhaling ved fx at nedsætte hastigheden, køre helt ind til siden og eventuelt standse.

3) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare kan havariblink anvendes på andre veje end motorveje uden for tættere bebygget område for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærk-somhed på faren.

4) Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til ca. 2 sek. tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.

5) Afstanden til den forankørende skal øges, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.

7.9 Overhaling

7.9.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved overhaling og reagere hensigtsmæs-sigt over for dem:

1) Manglende udsyn over den nødvendige overhalingslængde på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn, lavtstående sol).

2) Modkørende i overhalingsbanen.

3) Bagfrakommende, der er ved at overhale, eller bagvedkørende, der påbegynder overhaling, eventuelt skjult i blinde vinkler.

4) Tegn på, at den forankørende vil overhale.

5) Tegn på, at den forankørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel.

6) Tegn på, at den forankørende ikke er opmærksom på overhalingen.

7) Tegn på, at den forankørende har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.

8) Flere forankørende i kolonne med kort afstand mellem hinanden.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører overhaling:

Kørebanestriber

9) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen. I særlige tilfælde kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.

10) »Spærrelinje« (Q 44) må ikke overskrides under overhaling.

11) Spærrelinje anvendes ofte på steder, hvor overhaling er forbudt på grund af dårlige oversigtsforhold, fx bakker og vejsving. Sådanne steder er det dog tilladt at overhale, hvis der i kørselsretningen er tilstrækkelig plads inden for spærrelinjen (dvs. mere plads end én vognbane) og modkørende ikke må forekomme.

12) »Dobbeltlinjer« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter linjen nærmest bilen. Er den punkteret, må den overskrides, men er den fuldt optrukket, må den ikke overskrides.

13) »Fodgængerfelt« (S 17), hvor overhaling kun er tilladt, hvis man har fuldt udsyn over feltet.

Færdselstavler

14) »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter. Forbuddet kan ved undertavle indskrænkes til kun at gælde bestemte køretøjer, fx bil med påhængskøretøj.

15) »Ophør af overhalingsforbud« (C 53).

16) »Ophør af forbud« (C 59), der ligeledes angiver, at overhaling på ny er tilladt, hvis betingelserne i øvrigt er til stede.

17) »Krydsmærke for jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) angiver bl.a., at overhaling er forbudt.

7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der tydeligt tilkendegiver, at de svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre. Ved overhaling til højre forbi venstresvingende er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinje, medmindre banen til højre for kantlinjen er afmærket som en særlig bane, fx med cykelsymbol.

2) Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

a) der er flere vognbaner forbeholdt færdslen i samme retning,

b) man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,

c) krydset er reguleret af signallys eller politi, eller

d) den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.

3) Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel.

4) Man må kun overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis kørebanen i kørselsret-ningen har 2 vognbaner, hvor modkørende ikke må forekomme.

5) Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, foran eller på jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter.

6) På en vej med tre vognbaner må man ikke bruge vognbanen yderst til venstre, fx til overhaling, medmindre færdslen er ensrettet.

Det anses ikke som overhaling at passere køretøjer i en særlig bane (fx busbane), der er forbeholdt disse. Tilsvarende gælder for det køretøj, der befinder sig i den særlige vognbane.

7.10 Kørsel i trafiksanerede områder

7.10.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkninger, der vedrører trafiksa-nerede områder:

Kørebanestriber mv.

1) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.

2) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.

Færdselstavler

3) »Område med fartdæmpning« (E 53) angiver, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end den angivne hastighed.

4) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).

5) »Fodgængerfelt« (A 17) med undertavle med teksten »Gågade« angiver, at man krydser en gågade.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende færdselstavler:

6) »Gågade« (E 49) angiver et område, hvor særlige færdselsregler gælder. En vis kørsel kan tillades ved undertavle. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). Parkering af bilen må ikke ske uden for afmærkede pladser.

7) »Ophør af gågade« (E 50). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.

8) Cykelgade (E 47) angiver et område, hvor der gælder særlige færdselsregler. En evt. tilladelse til kørsel angives med undertavle, og gælder evt. særlige færdselsarter. Hastigheden skal afpasses de øvrige på området normalt max. 30 km/t. Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.

9) Ophør af cykelgade (E 48). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en cykelgade.

10) »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for voksne og børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t, og at parkering af bilen er forbudt uden for de særligt afmærkede pladser.

11) »Ophør af opholds- og legeområde« (E 52). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af bilen, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set bilen og givet plads for den.

2) Ved kørsel i gågade skal man udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for de gående, og hvis der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, før føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads til passage.

3) Ved kørsel i cykelgade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden og må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.

7.11 Fremkørsel mod kryds

7.11.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved fremkørsel mod kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dårlig oversigt i krydset.

2) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset.

3) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser brat op for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge.

4) Tegn på, at kørende i vognbanen til højre eller til venstre pludselig skifter vognbane og kører ind foran.

5) Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (undertiden for rødt lys).

6) Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres eventuelle vigepligt.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører fremkørsel mod kryds:

Kørebanestriber mv.

13) »Vognbanelinje« (Q 41) og bred »Punkteret kantlinje« (Q 47) foran kryds angiver, at det endnu er tilladt at skifte vognbane.

14) »Spærrelinje« (Q 44) og bred »Ubrudt kantlinje« (Q 46) foran kryds angiver, at det ikke længere er tilladt at skifte vognbane.

15) »Bred kantlinje« (Q 46) og (Q 47) afgrænser normalt vognbaner, fra hvilke man ikke kan fortsætte ligeud, men skal svinge enten til højre eller venstre, markeret med pile.

16) »Vognbanepile« (R 11) angiver, at vognbanen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser. Er en vognbanepil placeret i tæt tilknytning til U i »BUS«, gælder pilen kun for bus.

17) »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden.

18) »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad (svingningsforbuddet vil også være angivet ved tavler).

19) »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man har ubetinget vigepligt. Dvs. at man skal holde tilbage for al kørende færdsel på den vej, der køres ind på eller over.

20) »Trekantsymbol« (V 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.

21) »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt og ubetinget vigepligt i det følgende kryds.

22) »Stoplinje« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn.

23) »Fodgængerfelt« (S 17). Man skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet.

Færdselstavler

24) »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at man derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset. »Farligt vejkryds« (A 11) kan vises med tilslutning fra kun en side. UA 99 angiver, at krydset er særligt belastet af uheld.

25) »Lyssignal« (A 19) advarer om signalregulering forude.

26) »Hovedvej« (B 16) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkning på hovedvejen.

27) »Hovedvej ophører« (B 17).

28) »Ophængt pilafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til.

29) »Påbudt kørselsretning« (D 11) angiver, i hvilken retning man skal køre.

30) »Højresving forbudt« (C 11,1).

31) »Venstresving forbudt« (C 11,2).

32) »Ubetinget vigepligt« (B 11).

33) »Forvarsling for stop« (UB 11,1), der anvendes i forbindelse med B 11.

34) »Dobbeltrettet cykelsti« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.

35) »Letbane« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er en letbane, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.

36) »Stop« (B 13) angiver, at man skal stoppe ved stoplinjen og derefter har ubetinget vigepligt.

Signallys i kryds

37) »Hovedsignaler« (X 11):

a) Rødt lys betyder stop, og at man skal stoppe ved stoplinje eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er stoplinje. Rødt og gult lys samtidig betyder ligeledes stop, men angiver desuden, at signalet snart skifter til grønt.

b) Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog ikke tilladt, hvis færdslen forhindrer, at man kan komme helt over krydset og dermed spærrer for den tværgående færdsel, når signalet skifter.

c) Gult lys betyder stop og angiver desuden, at signalet snart skifter til rødt. Man skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis man er nået så langt frem, at standsning kan medføre fare.

38)”Minus grønt signal” (X 13). Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset, hvornår lyset for de modkørende skifter fra grønt til gult og rødt.

39) »Pilsignaler« (X 12). Rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning, pilen viser.

40) Signallyset gælder uanset anden afmærkning om ubetinget vigepligt.

41) Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter reglen om højrevigepligt.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man har ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning:

42) Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).

43) Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende).

44) Udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (fx brosten, betonsten), eller at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej. Overkørslen kan herudover være tydeliggjort ved en indsnævring af sidevejens tværprofil.

45) Den ubetingede vigepligt er i en række tilfælde tydeliggjort ved afmærkning, og afmærkningen kan kun udelades de steder, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man har højrevigepligt, dvs. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre:

46) På steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt for nogle af parterne, dog ikke ved vognbaneskift eller sammenfletning.

47) På steder, hvor vejafmærkningen ikke er synlig, fx efter snevejr.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man skal give fri passage for køretøjer under udrykning.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved fremkørsel mod kryds:

48) Orientere sig om færdselsreguleringen i krydset (signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold).

49) Orientere sig om ændring i fodgængersignalets farve.

50) Bedømme oversigtsforholdene i krydset.

51) Se efter gående på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt.

52) Bedømme, om færdselsforholdene i lysregulerede kryds gør det muligt at nå ud af krydset, før lyset skifter til grønt for den tværgående trafik.

53) Bedømme, om standsning bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.

7.12 Ligeudkørsel i kryds

7.12.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved ligeudkørsel i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.

2) Kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (fx børn og ældre på cykel, knallertkørere, motorcyklister i dårligt vejr).

3) Køretøjer med særlige fartegenskaber, der kan være uventet længe om at passere krydset.

4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).

5) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.

6) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.

7) Tegn på, at forankørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for.

8) Forankørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset.

9) Gående på krydsets fjerneste hjørner.

7.13 Højresving i kryds

7.13.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.

2) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.

3) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.

4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.

5) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebanen eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.

6) Tegn på, at ligeudkørende cyklister og knallertkørere fortsætter trods eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler.

7) Modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti.

8) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.

9) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset.

10) Blokeret vognbane af fx holdende køretøj umiddelbart efter krydset.

7.14 Venstresving i kryds

7.14.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagfrakommende på venstre side af bilen.

2) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.

3) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.

4) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.

5) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.

6) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.

7) Modkørende, der skal ligeud i krydset, helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i krydsets midte.

8) Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset.

9) Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.

10) Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.

7.15 Kørsel i rundkørsel

7.15.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i rundkørsel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Nedsat vejgreb på grund af føret.

2) Køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, der let undervurderes.

3) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.

4) Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler ved udkørsel fra rundkørsel.

5) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler mv., der vedrører rund-kørsler:

6) »Rundkørsel« (A 16) advarer om rundkørsel forude.

7) »Ubetinget vigepligt« (B 11), der sammen med »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man skal holde tilbage for kørende før indkørsel i rundkørsel.

8) »Påbudt kørselsretning til højre« (D 11) angiver, at færdslen er ensrettet i rundkørslen.

9) »Påbudt kørselsretning i rundkørsel« (D 12) opsættes umiddelbart før en rundkørsel, hvor der ikke er plads til færdselstavler i midterøen.

7.16 Kørsel på motorvej

7.16.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel på motorvej og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagvedkørende på tilkørselsbanen holder for kort afstand.

2) Forankørende på tilkørselsbanen udnytter ikke muligheden for indkørsel, men standser.

3) Bagvedkørende på tilkørselsbanen kører ind, før man selv er kommet ind på motorvejen.

4) Bagfrakommende på motorvejen, skjult i blinde vinkler.

5) Kørende på motorvejen viser ikke tegn på at ville lette indkørsel.

6) Tegn på uventede reaktioner hos forankørende ved frakørsler og ved deling eller sammenløb af motorveje.

7) Bagfrakommende på kombineret til- og frakørselsbane, eventuelt skjult i blinde vinkler i forbindelse med udkørsel.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel på motorvej:

Kørebanestriber

8) »Ubrudt kantlinje« (Q 46), der efterfølges af punkteret kantlinje (Q 47). Sammenfletning foretages efter den punkterede linje.

9) På kombineret til- og frakørselsbane kan sammenfletning foretages, hvis den punkterede kantlinje ophører. Er den punkterede kantlinje ført igennem uden afbrydelse, gælder reglen om vognbaneskift.

10) »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at der undtagelsesvis er ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvej.

Færdselstavler mv.

11) »Motorvej« (E 42) angiver motorvejens begyndelse.

12) »Motorvej ophører« (E 44). Opsættes normalt kun ved selve motorvejens ophør og ikke ved frakørs-ler.

13) »Ubetinget vigepligt« (B 11) angiver, at man undtagelsesvis har ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvejen.

14) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

15) »Vognbaneforløb med sammenfletning« (E 16,1) angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

16) »Vognbaneforløb med vognbaneskift« (E 16,2) angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at man skal køre efter reglen om vognbaneskift.

17) »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at de kørende fra tilkørselsbanen undtagelsesvis har ubetinget vigepligt, men også vanskeligt ved at køre ind, bl.a. fordi tilkørselsbanen er kort. Tavlen kan vises med tilslutning fra kun én side.

18) »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

19) »Hastighedsangivelse for frakørsel« (E 41) angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørsels-vej under normale forhold kan gennemkøres.

20) »Nødplads« (E 34) angiver en plads, der kan benyttes til nødstop.

7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Kørsel på motorvej samt til- og frakørselsveje må kun ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 50 km/t.

2) Den højst tilladte hastighed på motorvej samt til- og frakørselsveje er 130 km/t.

3) For bil med påhængskøretøj den højst tilladte hastighed på motorvej dog højst 80 km/t, eller med særlig godkendelse til ”tempo 100”100 km/t.

4) Indkørsel på motorvej må kun ske ad tilkørselsbaner eller ved motorvejens begyndelse.

5) Udkørsel fra motorvej må kun ske ad frakørselsbaner eller ved motorvejens afslutning.

6) Kørsel over midterrabat, vending, baglænskørsel, standsning og parkering er ikke tilladt på motorvej og på til- og frakørsler til disse samt græsrabatter mv.

7) Standsning ved nødtelefon er kun tilladt, hvis man skal tilkalde hjælp, og standsningen skal så vidt muligt ske uden for kørebanen.

8) Reparation af køretøjet på en motorvej eller motortrafikvej må kun udføres, hvis det er nødvendigt for, at køretøjet kan fjernes snarest muligt fra motorvejen eller motortrafikvejen.

9) Hvis et køretøj skal repareres på motorvejen eller motortrafikvejen, og er det nødvendigt at bruge en del af kørebanen for at gøre det, skal politiet først kontaktes for at få tilladelse dertil. Politiet kontaktes på telefonnummer 114. Dette er ikke nødvendigt, hvis hele køretøjet holder i nødsporet.

10) Ved udførelse af reparation på stedet eller fjernelse af et havareret køretøj i tilfælde, der kræver inddragelse af en del af kørebanen på motorvej eller motortrafikvej, skal den vognbane, der inddrages, afmærkes med en afspærringsvogn.

11) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej skal havariblink anvendes for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.

12) På motorvej med tre eller flere vognbaner i samme retning må vogntog (bil + påhængskøretøj) længere end 7 m kun køre i en af de to vognbaner længst til højre, medmindre man skal forberede et venstresving i forbindelse med motorvejens ophør.

13) Slæbning på motorvej er forbudt.

7.16.6 Kørsel på motortrafikvej

Eleven skal i øvrigt kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

3) »Motortrafikvej« (E 43) angiver motortrafikvejens begyndelse.

4) »Motortrafikvej ophører« (E 45). Opsættes normalt kun ved selve motortrafikvejens ophør og ikke ved frakørsler eller på krydsende veje.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

5) Den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t, men kan dog lokalt hæves til 100 km/t ved skiltning. For bil med påhængskøretøj dog højst 70 km/t, eller 80 km/t med særlig tempo 100 godkendelse.

6) Slæbning på motortrafikvej er forbudt.

7.17 Kørsel ved siden af andre

7.17.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder under kørsel ved siden af andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Kørende skråt bagude i vognbanen til højre eller venstre, skjult i blinde vinkler.

2) Tegn på, at en motorcyklist vil køre frem mellem rækker af biler i tæt og langsom færdsel.

3) Køretøjer i vognbanen til højre eller venstre med tendens til slingren eller særlig følsomhed for sidevind.

4) Køretøjer foran i vognbanen til højre, der skal bruge mere end én vognbane til manøvrer, fx lastbiler med påhængskøretøj eller sættevogn, der skal svinge til højre.

5) Tegn på, at styrevillige køretøjer pludselig skifter vognbane i tæt og langsom færdsel eller svinger til venstre ind foran i vejkryds.

6) Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i vognbanen til højre eller venstre.

7) Skift mellem sidevind og læ ved passage af store køretøjer.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel ved siden af andre:

Kørebanestriber mv.

8) »Cykelsymbol« (V 21) angiver, at cyklister og førere af små knallerter skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje, angiver, at banen er en cykelsti.

9) »Bussymbol« (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af busser i rute.

10) »Taxisymbol« (V 44). Symbolet TAXI i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44) angiver at banen kun må benyttes af taxi. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at taxi kan vælge at benytte banen.

11) »Taxisymbol for nulemissionsbil« (V 45). Symbolet TAXI NULEMISSION i en bane, der er afgræn-set med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.

12) »Bilsymbol for nulemissionsbil« (V 46). Symbolet NULEMISSION BIL i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af nul-emissionsbiler. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen.

Færdselstavler

13) »Cyklister« (A 21) advarer om cyklister og førere af små knallerter på kørebanen, fx efter ophør af en cykelsti.

14) »Indsnævret vej« (A 43,1-3) advarer om, at vejen indsnævres, og at man kan forudse vognbaneskift eller sammenfletning.

15) »Sidevind« (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde sin vognbane.

16) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

17) »Vognbaneforløb med sammenfletning« (E 16,1) og »Vognbaneforløb med vognbaneskift« (E 16,2).

7.18 Standsning og parkering

7.18.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører standsning og parkering:

Kørebanestriber mv.

1) »Ubrudt gul linje« (T 61) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at standsning er forbudt.

2) »Punkteret gul linje« (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at parkering er forbudt.

3) »Parkeringsbås« (T 33) kan være afmærket med hvide, ubrudte linjer eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må ske inden for en bås.

4) Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer. »Parkerings-symbol« (V 33) angiver, at arealet er beregnet til parkering.

5) ”Markering af ophør af standsning og parkering”(T 63) Gul trekant på kantsten eller ved kørebane-kant. Symbolet angiver afslutningen af standsnings og parkeringsforbud ved kryds

Færdselstavler

6) »Standsning forbudt« (C 61) angiver, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre det sker af hensyn til den øvrige færdsel.

7) »Parkering forbudt« (C 62) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat.

8) »Undertavle med pile«:

a) (UC 60,1) angiver, at forbuddet gælder både før og efter tavlen til nærmeste vejkryds eller næste tavle.

b) (UC 60,2) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste vejkryds eller næste tavle.

c) (UC 60,3) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste vejkryds eller foregående tavle.

9) »Undertavler med rabat«:

a) (UC 60,5) angiver, at standsning på rabat er forbudt.

b) (UC 60,6) angiver, at parkering på rabat er forbudt.

c) (UC 60,7) angiver, at standsning og parkering på rabat er tilladt og tavlen kan bruges som hovedtavle.

d) (UC 60,8) angiver, at standsning og parkering med en del af køretøj på fortov tilladt og at tavlen kan bruges som hovedtavle.

10) »Undertavle med tidsangivelse«:

a) (UC 61) angiver, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedag eller klokkeslæt).

b) (UC 62) angiver, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum.

c) (UC 33) angiver, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum.

d) Klokkeslæt med sorte eller hvide tal betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parentes betegner lørdage, og røde tal betegner søn- og helligdage.

11) »Zonetavle« (E 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gælden-de efter tavlens nærmere oplysning.

12) »Ophør af zone« (E 69).

13) »Parkering« (E 33) angiver, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsning kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som ved parkeringsforbud eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer. Hvis undertavlen fx er forsynet med symbolet for lastbil og med teksten »tilladt«, gælder der dog ingen parkeringsbegrænsning for person- og varebiler. Hvis undertavlen er forsynet med symbolet for lastbil, er det forbudt at parkere med person- og varebiler.

14) »Hovedvej« (B 16) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område.

15) »Hovedvej ophører« (B 17).

16) »Busholdeplads« (E 31) og »Taxiholdeplads« (E 32) angiver, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer, herunder almindelige biler.

17) »Farlig rabat« (A 35) advarer mod kørsel ud i rabatten. Årsagen kan angives på undertavle.

18) »Nødplads« (E 34) angiver en plads, der kan benyttes til nødstop.

Eleven skal kunne genkende og angive, at standsning og parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:

19) I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.

20) På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg, spærreflade eller lignende og i almindelighed på fortov.

21) På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet.

22) Ved udkørsel før cykelsti eller nærmere end 5 m før udkørslen.

23) I vejkryds eller nærmere end 10 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti, dog altid tilladt i afmærkede båse.

24) Nærmere end 5 m fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.

25) Ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem bilen og spærrelinjen er mindre end 3 m, og der ikke er punkteret linje til højre for spærrelinjen.

26) På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.

27) På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.

28) På eller i nærheden af bakketop.

29) I eller ved et uoverskueligt vejsving.

30) På en måde, så bilen dækker færdselstavler eller signaler.

31) I krybespor.

32) På afmærket plads for hyrevogne (taxi).

33) Ved busstoppested og ikke nærmere end 12 m på hver side af tavlen for busholdeplads (E 34), hvis der ikke er kantstensafmærkning. Er afstanden på 12 m forlænget med gul kantstensafmærkning, gælder forbuddet hele den afmærkede strækning.

Eleven skal kunne genkende og angive, at parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhæ-vet ved særlig afmærkning:

34) Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.

35) Ud for ind- og udkørsler til ejendomme, eller således at til- og frakørslen væsentligt vanskeliggøres.

36) På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.

37) Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra 2-hjulet cykel, 2-hjulet knallert eller 2-hjulet motorcykel uden sidevogn.

38) Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.

7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.

2) Standsning og parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.

3) Ved standsning eller parkering skal bilen, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen.

4) Det skal sikres, at påbudt tyverisikring er sat i funktion.

5) Ved åbning af vogndør eller ved af- og pålæsning skal det sikres, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe for andre.

6) Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.

7) Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra bilen, end at man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte bilen for toget.

8) Ved parkering med en almindelig bil uden påhængskøretøj i lygtetændingstiden og langs vejkanten i tættere bebygget område behøver man kun at tænde parkeringslygten og baglygten mod vejens midte.

9) Anvende parkeringsskive eller købe parkeringsbillet, hvor dette er påbudt.

7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt

7.19.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke, som nævnt under de enkelte manøvrer i dagslys, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de forringede orienteringsvilkår.

7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt eller lysforhold, enten for at gøre bilen synlig for andre trafikanter, eller for at man selv kan se tilstrækkeligt.

2) Særligt kørelys opfylder ikke kravene til lygteføring ved kørsel i lygtetændingstiden.

7.20 Kørsel i tunnel

7.20.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i tunnel og reagere hensigts-mæssigt over for dem:

1) Muligheden for, at man overser eventuelt rødt blinksignal før tunnelen.

2) Køretøjer, der standser i tunnellen, fordi de fx er havareret eller er løbet tør for brændstof.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning:

Færdselstavler mv.:

3) »Tunnel« (A 44). Længden af tunnellen kan angives på undertavle U2.

4) »Nødplads« (E 34) angiver en plads, der kan benyttes til nødstop. Kan suppleres med undertavlen »Brandslukker og nødtelefon« (UE 34).

Vognbanesignal og lignende

5) »Rødt blinksignal« (Z 72,1) angiver, at man skal standse før stoplinje eller i betryggende afstand før signalet.

6) »Vognbanesignal« (Y 17):

a) Rødt kryds angiver, at banen skal forlades straks.

b) Gul blinkende pil angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod.

c) Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel.

d) Hvis der er rødt kryds over alle baner, er der forbud mod videre kørsel.

7.21 Kørsel ved letbane

7.21.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel ved letbanen, som nævnt under delmå-lene 7.2 – 7.14, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de særlige trafikforhold ved letbanen.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved letbanen og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Muligheden for, at man overser eventuelt rødt lyssignal ved letbanen.

2) Muligheden for, at andre trafikanter har deres opmærksomhed på letbanen og ikke på de øvrige trafikanter.

3) Letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. Det indebærer, at et letbanekøretøj kører efter de hastighedsgrænser, der gælder i og uden for tættere bebygget område. Letbanekøretøjers hastighed må dog som udgangspunkt ikke overstige hastighedsgrænsen for busser (maks. 80 km/t).

4) Være opmærksom på letbanens fortsatte forløb, når der foretages en overhaling eller forbikørsel af et letbanekøretøj.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning:

Færdselstavler mv.:

Kørebanestriber:

1) »Symbol for letbanekøretøj« (V 43). Symbol for letbanekøretøj (V 43). Symbolet LETBANEKØRE-TØJ i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer.

Færdselstavler:

2) »Letbane« (UB 11,3). Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt en letbane, hvor færdsel med letbanekøretøjer i begge retninger er tilladt. Tavlen kan bruges sammen med »Ubetinget vigepligt« (B 11).

Signaler:

3) »Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil« (X 19). Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. »Pilsignal« (X 12). Bus- og letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med »Hovedsignal« (X 11). Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Lokalt kan der forekomme anden afmærkning.

8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN

8.1 Særlige risikoforhold

8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

14) En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Det svarer til ca.:

a) 1 pilsner (33 cl)

b) 1 glas vin (12 cl)

c) 1 glas hedvin (8 cl)

d) 1 glas spiritus (4 cl)

15) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest, hvor der er flere unge jævnaldrende i bilen.

16) Det er meget vanskeligt at vurdere forbrændingen af alkohol og vide, hvornår man kan køre igen efter alkoholindtagelse.

17) Har man drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.

18) Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Hverken ved fysisk aktivitet, søvn, kaffe eller på anden måde.

19) Det er strafbart at køre med en promille på over 0,5 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft (spirituskørsel).

20) Hvis man vil drikke, skal man lade bilen stå. Aftal, hvem der holder sig ædru for at køre, overnat eller lignende.

21) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre spirituskørsel.

22) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke kører spirituskørsel. Som passager i en bil, der føres af en spirituspåvirket fører, kan en erstatning til passageren blive nedsat på grund af passagerens mulige uagtsomhed.

23) Man bør gribe ind over for andres spirituskørsel.

24) Førstegangserhververe af kørekort - indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil - får inden for de første tre år et kørselsforbud ved promiller på 0,51-1,2 (svarende til 0,25-0,60 mg pr. liter luft).

25) Ved en promille på over 1,2 (svarende til mere end 0,60 mg pr. liter luft) får man frakendt kørekortet ubetinget.

26) Ved en promille over 2,0 får man kørekortet frakendt ubetinget i 3 år, man får en fængselsstraf, en stor bøde og bilen kan blive konfiskeret.

27) Alle skal i forbindelse med spirituskørsel gennemføre et ANT-kursus.

8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

7) Narkotiske stoffer i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt.

8) Narkotiske stoffer virker på forskellige måder. Nogle stoffer virker sløvende, andre stimulerende, og nogle giver hallucinationer, men de påvirker alle evnen til at køre bil.

9) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

10) Man bør forhindre andre i at køre i narkotikapåvirket tilstand.

11) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre i narkotikapåvirket tilstand.

12) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke er påvirket af narkotika.

13) Man bør gribe ind over for andres kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

8) Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.

9) Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke, som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.

10) En fodgængers risiko for at dø ved at blive påkørt af en bil øges væsentligt selv ved små hastigheds-forøgelser.

11) Der sker især mange ulykker på grund af høj hastighed ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende i bilen.

12) Man skal altid overholde hastighedsgrænserne.

13) Ved kørsel med særligt høje hastigheder frakendes førerretten ubetinget.

14) Har man kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover, eller kørt med en hastighed på mere end 100 km/t og samtidig overskredet de tilladte hastigheder med mere end 100 %, frakendes førerretten ubetinget.

15) Overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.

16) De første 3 år skal førstegangserhververen af kørekort til kategori A eller kategori B kun have 2 klip i kortet for at få kørselsforbud.

17) Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej. For andre end førstegangserhververe vil en tilsvarende overskridelse give en betinget frakendelse af førerretten.

8.1.4 Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

6) Risikoen for at blive dræbt i en ulykke er mange gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.

7) 18-24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt, og risikoen for at blive kastet ud er stor. I disse ulykker har brug af sikkerhedsseler særlig høj effekt.

8) Bilens airbag kan være direkte livsfarlig, når man ikke bruger sikkerhedssele.

9) Hvis man ikke er spændt fast, kastes man ofte rundt i bilen ved en ulykke. Derved er der meget stor risiko for, at man skader sig selv og andre i bilen.

10) Ingen personer kan modstå det tryk, som opstår ved en kollision, når man ikke anvender sikkerheds-sele. Selv ved hastigheder under 10 km/t, kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.

11) Man bør altid sørge for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.

12) Man får et klip i kørekortet, hvis passagerer under 15 år ikke anvender sikkerhedssele under kør-sel. To klip giver kørselsforbud for førstegangserhververe af kørekort inden for de 3 første år.

8.2 Egne holdninger og adfærd

8.2.1 Opmærksomhed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

4) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

5) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.

6) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.

7) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen.

8) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie-anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager eller når bilen holder stille.

9) Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende.

10) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder op-mærksomheden væsentligt.

11) Man skal til stadighed være opmærksom på trafikken foran, til siderne og bagude samt tillige være forudseende, så man er opmærksom på, hvordan trafikken vil udvikle sig nogle sekunder frem i tiden.

12) Man skal undlade at beskæftige sig med ting og foretage unødige handlinger, der kan bortlede opmærksomheden fra trafikken, og hvis man har brug for dette, bør man holde ind til siden.

8.2.2 Adfærd over for andre

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Man skal være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de laver fejl.

2) Man skal hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at lade dem skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.

3) Man skal give god plads til store køretøjer og vogntog, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.

4) Man skal holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede.

5) Man skal holde passende lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på køreba-nen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse.

6) Man skal holde vejen åben for køretøjer under udrykning på den i situationen mest hensigtsmæssige måde eller følge eventuelle anvisninger.

7) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der fx er lidt langsom til at sætte i gang ved et lysreguleret kryds.

8) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsaf-standen, medmindre det er for at forebygge en faresituation.

9) Man skal undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter.

10) Man bør altid være forudseende og altid være forberedt (fx ved at flytte foden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller forekommer usikker.

11) Samarbejde med andre i trafikken kan være medvirkende til at højne færdselssikkerheden.

8.2.3 Egne kørselskompetencer

Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold:

1) En kritisk vurdering af egne stærke og svage sider som bilist vil kunne medvirke til at opnå indsigt i egne kørselskompetencer.

2) Man skal tilpasse sin kørsel og særligt tage hensyn til bilens konstruktion, udstyr, vedligeholdelses-stand og belæsning samt vej- og vejrforhold.

3) Man skal tage ansvar og de nødvendige forholdsregler over for givne situationer i trafikken og samarbejde med andre i trafikken svarende til egne kørselskompetencer.

4) Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.